mandag den 6. september 2010

Fridag efter weekend - I wish!

Vi har haft en forrygende, men også meget travl weekend.
Rasmus havde jo en lidt hård uge i sidste uge, med arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Så vi var alle 4 godt trætte da vi nåede weekenden.
Lørdag startede vi med dejlig brunch hos farfar og bedste. Det er altid en dejlig måde at starte dagen på!
Om eftermiddagen var der igen en vigtig kamp, der skulle afgøres for Vibys drenge - og vi var naturligvis med på sidelinien (om end noget forsinkede - men sådan er det jo, når farfar og Victor tager på biblioteket hihi). Drengene vandt 11-0!!! Ikke mindre - OG Rasser lavede verdens sejeste MÅÅÅÅL!
De er bare for seje for tiden - de vinder det hele og med lidt held ser vi dem i serie 3 til næste sesson!
Vi fejrede det flotte resultat hos familien Kessel. Oliver og Victor legede super fint sammen og selv Sofie havde det skønt. Bare hun kan få lov til at kigge på at drengene leger, så er hun egentlig meget godt tilfreds.

Søndag var vi på den igen. Den stod på Djurs Sommerland og Victor var slet ikke til at styre. Han havde fået lov til at tage sin aller bedste ven, Sander med....okay, den var måske ikke helt gennemtænkt af de unge naive forældre - der er eddermame knald på sådan to gæve gutter på 4 år!
Heldigvis var vi mange til at se efter dem og vi havde en rigtig dejlig dag med fint vejr og overkommelige køer.
Victor og Sander kunne rigtig gejle hinanden op og det endte med at de hoppede i Thors Hammer (en ellers ret vild rutsjebane) og elskede det!












Det var en super tur til Djurs, men hold da op hvor var vi bare trætte her mandag morgen da uret ringede alt alt for tidligt. Børnene har haft en hård dag...Sofie tog en formiddagslur på 4 timer. Victor faldt i søvn 2 min. efter at han var kommet i bilen, så vi var en tur i Bilka med en sovende dreng i indkøbsvognen.

Ugen står desværre ikke på yderligere afslapning. Rasmus skal på kursus fra onsdag - lørdag (heldigvis kun med overnatning fra fredag-lørdag) og jeg har evaluering i skolen i morgen , hvorefter det store projekt for alvor bliver skudt igang...(og ja, jeg burde sidde og tegne tag og fundament og altaner og alle de andre 117  ting der mangler på min 3D model istedet for at blogge, MEN jeg når det nok!)

Jeg krydser mine fingre for at Sofie sover fint og så vinker jeg pænt godnat til den lille mand i månen og alle jer dejlige mennesker ude bag skærmen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar