mandag den 29. november 2010

Jeg var ellers lige så glad for det der sommer...

Hvor var det nu lige sommeren blev af? Kan i huske den? helt lun og dejlig...ingen våde vanter og frosne øjenvipper - hvis nogen finder den så sig lige til, savner den ret meget den der sommer!!

Vi har haft en lidt vanvittig dag synes jeg...kan slet ikke forholde mig til at det sne! Det er i vejen, overhovedet ikke hyggeligt og til en masse besvær....plejer ellers at elske at sne inde, men når man SKAL ud så er det eddermame R**TUR!

Jeg skulle aflevere semesterspeiale i dag og selvom jeg synes jeg var godt med, endte jeg alligevel med at sidde opp til kl. 3.30...da jeg var på vej i seng vågnede alt-for-tidligt-morgen-mennesket Sofie. Jeg forsøgte at få hende til at sove igen, men efter 15 min. måtte rasmus overtage...

Jeg ramte puden og så vågnede hun igen...kl. var på mystisk vis blevet 5.30, Rasmus var taget på arbejde og så startede dagen...nå, men det var da GODE 2 timer jeg fik sovet - sikke et held.

Morgenrutinen var helt fin...vi er jo så heldige at vi har fået ny, overlækker bil og eftersom Rasmus va kørt med en kollega havde jeg fornøjelsen af sprit-nye-ford....ingen panik. Opgaven skulle først afleveres 8.20..masser af tid! HVIS IKKE DET HAVDE VÆRET FOR DET RÅDNE SNE!
Vi blev alle 3 pakket ind i de obligatoriske 4 lag tøj og traskede ud i snedriverne...Sofie ret sur og gal over den kolde vind og umedgørelige flyverdragt, så hun skreg og skreg....fint nok - overskudsmor har bilen, så hvad kan gå galt?
Ude ved bile så situationen dog noget mere uoverskuelig ud...heldigvis er der centrallås i, så bilen kunne identificeres under snedriven, men vi måtte lige en tur tilbage til skuret efter en skovl!
Overskudsmor placerer skrigende Sofie på den ene arm og skraber sne med den anden, mens knægten bliver sat til at skovle sne....
Skrigende Sofie og frysende Victor placeres på bagsædet mens overskudsmor overtager graveriet. Det skal nok gå - hvis bare vi kan komme ud, skal det nok gå godt.
Alles klar, mor bag rettet og så afsted....yeees bilen bakker ud uden problemer.....men så er det også slut! Nå, men 2 meter tilbage og 2 meter frem - det giver da 4 meter kørt i alt!!! Panikken begynder at slå ind og tiden nærmer sig faretruende 8.20....
Efter et par mislykkedes opald overgiver jeg mig og er overhovedet ikke overskudsmor mere. Sofie bliver proppet i en vikle under småhysteriske mors jakke, Victor placeres på bobslæden og så kravler vi afsted mod busstoppestedet. 20 min. senere står vi foran busstoppestedet - 5 min. efter at bussen er kørt...sikke en fest af en morgen!!
Heldigvis smider min fantastiske kæreste en redningsplanke ud til os og overtaler en kolleaga til at hente os i en bil. Overskudsfar afleverer ungerne og mor damper af i bussen på vejen gennem kaos...HELDIGVIS er klippekortet stemplet, for ud af snestormen kommer de venlige buskontrollører og ødelægger dagen for en masse andre passagerer.
Sidder i bussen og tænker på, at man burde erklære sådanne dage for total undtagelsestilstand - det eneste man skulle foretage sig var, at sidde under dynen med familien, lune boller og varm kakao...kan se udenfor at en masse hyklere overhovedet ikke er enige - en lille blondine kommer oven i købet joggende bare for at træde i det ;o)
På Harald Jensens plads skal resten af Århus' befolkning åbenbart også med 8'eren der er 20 min. forsinket...gæt hvem der stod bagest i køen og ikke kom med bussen jep!

Nå, men turen over Ringgadebroen kan da i virkeligheden ikke være så lang...det er den heller ikke, men der er nu alligevel temmelig koldt på toppen....Jeg når frem til skolen - åbenbart som den eneste der er berørt af sneen...der står jeg i fuld eskimo-outfit og så kigger folk bare bag deres skærme og og korte ærmer og siger..nå, godmorgen.....er du løbet i skole i dag??? WHAT..UNDTAGELSESTILSTAND tak!! Ingen bekymrer sig åbenbart om vores fine nye ford der står der og funkler på parkeringspladsen med dens uduelige sommerdæk...
Kl. var blevet 9, men opgaven blev afleveret...ppppyyyyhhh!

Kl. 14 gentog historien sig nogenlunde, bare bagvendt. Jeg valgte at handle ind til vores gabende tomme køleskab inden jeg hoppede på bussen hjemad..bare ærgeligt at bussen holdt sssåååå langt væk hjemmefra at jeg måtte slæbe mine meget tunge poser og trælse computertaske gennem stormen - jeg skal dog ikke klage. Rasmus troede han kunne få fine-forden ud at køre men også han kom kun 2 meter den ene vej og 2 meter den anden vej (det ender med at vi bruger alt benzinen på den måde!!)
Han spændte cykeltraileren af cyklen og trak afsted med den lidt improviserede klapvogn. To timer senere er de hjemme igen!!!!! Victor sovende, Sofie med helt dybrøde og meget meget kolde hænder og en ekstremt træt far, der skiftevis havde skubbet og trukket traileren gennem sneen...
Stakkels ham, nu er han på arbejde!

Konklusionen er: Danmark bør fremover konstatere undtagelsestilstand når der ligger mere end 3 cm. sne..andet er simpelthen ikke rimeligt...

Gad vide hvordan det går i morgen....jeg gætter på 2 meter frem og 2 tilbage....









tirsdag den 23. november 2010

julesne

Det sner det sner det sner.....godt man skriver opgave og kan holde sig indendørs.
Det er alt for længe siden jeg har fået skrevet og det bliver vidst heller ikke lige nu den store update kommer. Vi tramper rundt i sne og hverdag og drømmer om sol, varme, jul, fri, nyt hus, flere penge, praktikplads, godt helbred, flere timer i døgnet, hyggeligt sammenværd, tid og overskud....sådan kort fortalt...

Virkeligheden er dog, at Sofie lugter ret fælt og trænger til at blive skiftet, maden laver ikke sig selv, det er alt for koldt og praktikpladser er der ingen af....

Til gengæld er der opdaterede ønskelister fra os alle 4..

Hav en dejlig dag

fredag den 5. november 2010

Dagens Guldkorn

Ramus skulle hæve en chek, men  vi var lang fra vores egen bank, så han prøvede en anden...
Da han kom ud, måtte han fortælle at han ikke kunne få pengene..
Victor: Fik du ingen kroner far?
Far: Nææh jeg fik bare en lang næse
Victor: Nå, kan man kun få lange næser derinde?