tirsdag den 24. januar 2012

Tæppefald

Jeg troede det var meningen at januar skulle være en forventningsfuld start på et nyt spændende år...

Victor, vores store dreng, skal starte i skole og vores lille Sofie skal allerede i børnehave..
Vi har stadig masser af arbejde på huset og ser frem til at komme et skridt videre. Vi glæder os til at se det hele spire og gro i haven og måske endda få bygget en lille terrasse, og et soveværelse, og en stue og...og...og..BUM..

Det kan selvfølgelig stadig lade sig gøre, men lige nu er det som om, at alle de trælse ting...som egentlig godt kunne brede sig ud over et helt år...har valgt at falde ned i hovedet på os i januar 2012...

Stakkels Sofie måtte igennem en grim mellemørebetændelse og jeg er sikker på at postkassen i skrivende stund er fuld af rudekuverter...
En dag da jeg sad og tegnede en lille villa tilbygning på tegnestuen ringede Rasmus og var helt mærkelig...''Jeg er sgu blevet fyret''.....Shit, rimelig dårligt timet..jeg stopper i Silkeborg d. 27/1 og ryger tilbage på SU og så er det lige pludselig ikke så vanvittigt fedt at have power-shoppet et kæmpe stort hus!
....jeg skal stoppe på tegnestuen.... jeg skal tilbage i skole ... vi skal til at smøre madpakker...

I sidste uge da jeg kørte hjem i den fine gamle Audi (som LIGE er blevet lavet for en større formue), gik den pludselig i stykker..jeg drejede til højre os så kunne den ikke mere (jeg vidste jeg skulle være kørt til venstre!!). Nå, heldigvis skete det i hjembyen, så på med blinkene og så måtte jeg jo traske gennem regnen op til Victor i børnehaven....
...nåh ja..og så bliver taget ved med at blæse af fuglehuset ;)


Det er en masse brok..vi prøver at få det hele til at hænge sammen..


Heldigvis har vi da de kære små <3




Ret skal være ret...det hele er ikke kun surt og hårde tider. Vi klarer os som regel altid ud af de her ting og det gør vi også denne gang.
Rasmus' søde kolleger har skaffet ham et nyt job, som han forhåbentlig bliver meget gladere for..mindre ansvar + mindre stress = en gladere Rasmus! Sådan må det være.
Jeg prøveer virkelig på at finde noget positivt om at skulle stoppe på tegnestuen, men jeg er faktisk super ked af at det er slut... til gengæld bliver det rigtig godt at blive færdig til sommer.

Jeg har stadig min smukke familie i mit smukke hus..så hey, hvad har jeg egentlig at klage over?

På lørdag er der MGP, børnenes melodi grand prix. En begivenhed vi her i familien ser frem til, for så skal der være fest. Med popcorn, børnechampagne og pølsehorn - det bliver et sikkert hit!


....(og når mine forældre bliver 50 skal vi alle sammen til Kap Verde..der er godt nok virkelig mange år til, men når alt er lidt gråt og trist er det godt at kunne drømme sig væk)...