søndag den 26. september 2010

Lille update...

Ja der går jo efterhånden noget tid imellem mine indlæg...det er ligesom om tiden ikke helt er den samme som i de glade barsels dage :)
Sidste weekend tog vi en lille timeout og smuttede i sommerhus..bare os 4 (og mine lektier naturligvis). Vi havde det dejligt og slappede af til træets knitren i kakkelovnen. Der findes intet sted der er bedre til at kople af end der <3
Fie lånte Victors trøje så hun kunne holde varmen:


Victor lavede fødselsdagsgave til onkel Rune

 Victor fik også afprøvet sin nye ''bålmesterkniv''




Ugen der gik var rigtig god. I noget tid har vi haft lidt konflikter med Victor. Han har været super træt efter børnehave og har råbt og skreget af os. Han vil jo bare have noget opmærksomhed, men det kan sgu være svært at være der for ham hele tiden. Sofie er der jo også og har brug for lige så meget tid...og med skole, arbejde, familie og fuld fart på livet - ja, så bliver han altså sat lidt til side ind imellem.
I torsdags tog Victor og jeg derfor en ''pjekkedag''. For mit vedkommende gik det ud over en tema-dag i Horsens omkring ''Bæredygtig renovering'' afholdt på engelsk...helt sikkert vældigt relevant, MEN ikke mere relevant end min søn besluttede jeg mig for!
Vi havde en perfekt dag! Vi tog bussen ud til IKEA - en af vores fælles-yndlingsbeskæftigelser. Victor får pasta og is og lov til at lege - jeg får lov til at shoppe uden brok!
Vi var oven i købet så heldige at Rasmus havde tidlig fri og kom ud til os inden vi skulle ud og hente vores lækre lille Sofie. Hun er simpelthen bare altid i godt humør vores lille prinsesse..så deeeejlige børn vi har!

...nå det var et sidespring....ville også bare sige at vi havde sådan en god dag. Ikke en eneste konflikt og vi fik rigtig tid til at snakke og lege sammen.
I denne weekend har vi været til Runes 30 års fødselsdag. En fantastisk sjov og hyggelig fest og det var helt fantastisk at være ude med Rasmus igen. Dejligt at man kan være nyforelsket efter mere end 10½ år.
Ungerne var hos mine forældre og havde som altid haft det dejligt. Det havde nok været en  lidt hård nat for min mor, men det var gået rigtig fint :)...havde nu heller ikke regnet med andet! Tak for hjælpen skal de have!

Tjah ellers står den for mit vedkommende bare på:




God uge til alle....vinke vinke


mandag den 13. september 2010

Life.....

Velkommen til en ny uge :)
Weekenden har budt på fuld fart endnu en gang - ikke mindst for Victor som vi knap nok har set.
Jeg havde personligt set frem til fredag meget meget længe - første bytur i omkring 22 måneder, så den skulle have gas.
Rasmus var havnet i en skov på noget team-building-halløj og måtte trodse regn og kulde en hel nat under stjernerne......(Det viste sig at vi ikke behøvede at have så ondt af ham, for de havde heldigvis haft en festlig aften omkring lejrbålet.)
Børnenes søde farmor og bedstefar havde indvilliget i at passe ungerne (=Sofies første hele nat væk hjemmefra) og hentede dem oven i købet i hh. børnehave og dagpleje.
Det gav mig frie tøjler HELE fredag og forventningerne ville ingen ende tage ;) Jeg havde en PERFEKT dag/aften/nat - jeg har savnet at feste med de søde byggefolk.
Efter få timers søvn mødtes Rasmus og jeg hos farmor og co. Det var gået ok med Fie, men farmor havde vidst ikke fået meget søvn....1000 tak for hjælpen skal de i hvert fald have!

Lørdag formiddag tikkede der en sms ind fra Sanders mor (Victors gode ven). Hun ville høre om Victor havde lyst til at sove ved dem til søndag....det kunne han jo ikke sige nej til! Så afsted fra farmor - hjem og pakke (hele tiden snakke med Victor så han ikke faldt i søvn i bilen) - (havde heldigvis Malthe med, så var der en til at se efter ungerne når jeg rendte til og fra bilen) - ned og aflevere Victor -Sofie faldt endelig i søvn i bilen phyw - ned efter Kamilla (en anden football wife) - til Odder og se drengene spille fodbold....og så....puste ud...pppuuuuuhhhhh.
Rasmus og jeg hentede take-out fra bones, lagde Sofie i seng....nu skulle vi rigtig hygge...5 min efter sov vi begge på sofaen hihi

Søndagen kom alt for hurtigt. En ekstremt træt Victor blev hentet fra Sander - heldigvis havde han en aftale med sin farfar og en tur i biografen, så han var ikke til at skyde igennem.
Vi andre tog en tur til Silkeborg og besøgte et par nuttede hundehvalpe hos nogle af Rasmus' kolleger....
Victor havde haft det dejligt sammen med sin farfar :)

BUM - så kom mandag! Med alt dens stress og jag - ingen af os har rigtig fået lavet noget i dag, vi må hellere tage os sammen i morgen. Nu vil jeg slukke computeren, tænde for fjerneren og putte mig ind til min skønne kæreste.

mandag den 6. september 2010

Fridag efter weekend - I wish!

Vi har haft en forrygende, men også meget travl weekend.
Rasmus havde jo en lidt hård uge i sidste uge, med arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Så vi var alle 4 godt trætte da vi nåede weekenden.
Lørdag startede vi med dejlig brunch hos farfar og bedste. Det er altid en dejlig måde at starte dagen på!
Om eftermiddagen var der igen en vigtig kamp, der skulle afgøres for Vibys drenge - og vi var naturligvis med på sidelinien (om end noget forsinkede - men sådan er det jo, når farfar og Victor tager på biblioteket hihi). Drengene vandt 11-0!!! Ikke mindre - OG Rasser lavede verdens sejeste MÅÅÅÅL!
De er bare for seje for tiden - de vinder det hele og med lidt held ser vi dem i serie 3 til næste sesson!
Vi fejrede det flotte resultat hos familien Kessel. Oliver og Victor legede super fint sammen og selv Sofie havde det skønt. Bare hun kan få lov til at kigge på at drengene leger, så er hun egentlig meget godt tilfreds.

Søndag var vi på den igen. Den stod på Djurs Sommerland og Victor var slet ikke til at styre. Han havde fået lov til at tage sin aller bedste ven, Sander med....okay, den var måske ikke helt gennemtænkt af de unge naive forældre - der er eddermame knald på sådan to gæve gutter på 4 år!
Heldigvis var vi mange til at se efter dem og vi havde en rigtig dejlig dag med fint vejr og overkommelige køer.
Victor og Sander kunne rigtig gejle hinanden op og det endte med at de hoppede i Thors Hammer (en ellers ret vild rutsjebane) og elskede det!












Det var en super tur til Djurs, men hold da op hvor var vi bare trætte her mandag morgen da uret ringede alt alt for tidligt. Børnene har haft en hård dag...Sofie tog en formiddagslur på 4 timer. Victor faldt i søvn 2 min. efter at han var kommet i bilen, så vi var en tur i Bilka med en sovende dreng i indkøbsvognen.

Ugen står desværre ikke på yderligere afslapning. Rasmus skal på kursus fra onsdag - lørdag (heldigvis kun med overnatning fra fredag-lørdag) og jeg har evaluering i skolen i morgen , hvorefter det store projekt for alvor bliver skudt igang...(og ja, jeg burde sidde og tegne tag og fundament og altaner og alle de andre 117  ting der mangler på min 3D model istedet for at blogge, MEN jeg når det nok!)

Jeg krydser mine fingre for at Sofie sover fint og så vinker jeg pænt godnat til den lille mand i månen og alle jer dejlige mennesker ude bag skærmen!

torsdag den 2. september 2010

Øjebliksbillede..

Det virker som om mit liv....vores liv...foregår lidt i små bidder, eller små øjebliksbilleder, lige for tiden.
Jeg kommer til at tænke på den der sang: ''når min mor kommer hjem, så er min far lige gået - og når far kommer hjem, ja så sover min mor''. (eller noget i den stil).
Rasser har arbejdet som en vild og gal i den her uge og det ser ikke ud til at næste uge bliver bedre..og jeg selv, tjah jeg er jo fanget på skolen....(øjebliksbillede)



Ungernes mormor og morfar har været fantastiske - de har været mellem-landings-plads for børnene i de timer hvor deres forældre (med meget dårlig samvittighed) ikke har kunnet være sammen med dem. De elsker heldigvis begge to at være der  - men efter en lang dag i institution/dagpleje er man altså bare træt!

Det er noget skidt - rent ud sagt! Victor især er begyndt at reagere på ''manglen af forældre''og det er simpelthen bare ikke iorden.

I morgen skal børnene til læge (hh 4 års og 1 års undersøgesle) og bagefter skal vi ud og hygge os sammen i festugen. Heldigvis står der snart weekend på programmet - den må stå i familiens tegn.

...øjebliksbillede...

Godnat derude...