tirsdag den 31. maj 2011

Tisset på af luften..

Ja for nu at blive i Victors sprogbrug, så blev vi alvorligt tisset på da vi besøgte Djurs Sommerland d. 22 maj.
Vejret var rigtig fint om formiddagen, men over middag begyndte det at sile ned! Nogle forlystelser bukkede under for presset og gik i stå midt på bakker og i sving - dette galdt også for ''Ørnen'' mens vi sad i den! (Vi blev heldigvis hurtigt fragtet ned på land igen).
Alt i alt lyder det som en rigtig ærgelig tur, men i virkeligheden havde vi det rigtig hyggeligt. Der var stort set ingen kø (til de forlystelser der kørte hihi) og ungerne var helt tilfredse med at de fik nye regnslag og hatte :)
Bagefter bød mine forældre på pizza og rødvin, en ret perfekt afslutning.

Samme weekend bød på fødselsdag og Mias konfirmation, så den var godt fyldt op men også rigtig dejlig.








Efterfølgende har vi haft endnu et par hektiske uger og ser nu frem til et par dages afslapning og sommerfest i sommerhuset.

torsdag den 19. maj 2011

Talenter...

Der står fodbold på programmet for den yngste herre i huset. ALT skal være fodbold og aller helst Messi og Barcalona....fodboldkort, fodboldmapper, fodboldstadion og fodbold tøj

Alt denne fodboldsnak affødte denne lille samtale mellem far og søn:
Victor: Faar, har Messi egentlig mange penge?
Far: Ja det er jeg helt sikker på at han har.
Victor: Har han 82 kroner?
Far: Ja, og han har mange flere end det.
Victor: wow, har han gengol (det største tal i verden) penge?
Far: Haha ja det er nok tæt på..
Victor...hmmm...så må han godt nok have en stor pung :)

......og nu har vi så altså også et ægte lille fodbold talent i blandt os.

Victor var til første træning i dag i KHIF (til faderens store skuffelse :)). Han havde allieret sig med et par af gutterne oppe fra børnehaven og var slet ikke til at skyde igennem.
Det var fantastisk at se hvordan han bare nød det helt vildt. Han grinede høj, kæmpede for bolden og løb rundt og fik nye venner med det samme.
I en af øvelserne skulle de på skift drible hen til målet og score..det gik ikke så godt de første par gange, men de sidste 2 gange scorede han nogle flotte mål og han lyste langt væk af stolthed! YES
Han var helt forbustet og rød i hovedet af sine anstrengelser, men han elskede hvert sekund. STOR succes!

Fie synes desværre ikke det var nogen særlig fantastisk oplevelse. Heller ikke selvom mor febbrilsk prøvede at lege alle mulige lege med den lille prinsesse, mens hun samstemmigt med far og alle de andre forældre kom med opmuntrende kommentarer til de små stjerne på banen.
Hun var bare rigtig træt - håber ikke hun er ved at blive syg...

tirsdag den 17. maj 2011

Regn er faktisk luftens tis!

Okay...det bliver ikke til så meget skriveri i denne tid.
Der er stadig noget Grønlands-historie der hænger (og som jeg ikke rigtig gider at skrive) og det er nok derfor jeg bare lader være med at klikke forbi blog-hulen på min tur rundt i cyber-space..
Men det går jo ikke ;)
Derfor bliver grønlænderen udsat indtil jeg gider at skrive det - og i stedet hopper jeg tilbage til de gode gamle dagligdags-fortællinger..det er jo i bund og grund ungerne det hele handler om!

Victor kom med en ret fed betragtning da vi sjoskede igennem regnen. Moar - regnen er faktisk luftens tis! - Det siger farfar ;) (og så er det jo rigtigt!!!) Jeg er tilbøjelig til at give ham ret!

Der er sket ret meget siden vi kom hjem fra Grønland, så jeg tror jeg vil lade billederne tale deres eget sprog - en hurtig måde at komme up-to-date når man har forsømt blogland!

Netop hjemkommet til de dejligste unger:




Til øko-dag og se køerne danse - Victor og Sofie var nu mere imponerede af maskinerne og mælkebaren. Ifølge Sofie siger køerne i øvrigt VOV-VOV






Grill i haven...

I påsken oplevede vi et lille strejf af sommer som vi nød i fulde drag







Så kan man da kun elske livet!

I sidste weekend tog Ras og jeg på et lille romantisk get away i rebild bakker. En enkelt overnatning som vi egentlig havde lovet hinanden den dag vi havde været kærester i 10 år....det var d. 30. april 2010 - så det er da ikke for tidligt.

Denne uge står også på et tætpakket program..især for de mindste.
I morgen har Victor en legeaftale...
Torsdag skal han til fodbold - for FØRSTE gang!!!
Fredag bliver Mia konfirmeret - det glæder vi os meget til!
Lørdag har morfar fødselsdag...og Rasmus og jeg har en aftale om aftenen, så ungerne sover hos mormor og morfar.
Søndag står den på Djurs Sommerland (forhåbentlig kan luften holde sig den dag, så vi ikke skal gå rundt i dens tis!)

Så ja, der er godt gang i det hele!